FORORD.
Det er ikke min Hensigt i disse Forord at gaa ind paa en Un- dersøgelse af Norges gamle Folkeviser, deres Charakter og Hisiorie. Jeg vil her kun i faa Ord gjøre Rede for nærværende Samlings Beskaffenhed og Formaal, for de Regler, efter hvilke Viserne ere trykte, samt meddele nogle orthographiske og grammatiske Bemærk- ninger. Rundt om i vort Land leve i Folkets Minde Viser, som have gaat fra Mund til Mund gjennem Aarhundreder; ingen Landsdel eier saa stor Rigdom af dem, som øvre Telemarken. Det er først i den seneste Tid, da disse Viser ere nær ved at gaa i Forglemmelse , at man har skjænket dem nogen synderlig Opmærksomhed, at man har begyndt at optegne dem og bringe dem til almindelig Kundskab. Det er navnlig M. B. Landstad, som har den store Fortjeneste, Ved sin særdeles righoldige Samling af "norske Folkeviser" (Christiania 1853) først at have gjort Almenheden bekjendt med denne Folke- digtning i videre Maalestok og at have reddet mangt et værdifuldt Stykke fra Undergang. Allerede tidligere vare flere vigtige Viser med større Nøiagtighed og Troskab udgivne af Jørgen Moe. Paa de Reiser, som jeg i Somrene 1856 og 1857 med offentligt Stipendium foretog mig i øvre Telemarken, har jeg været saa heldig at samle mange og vigtige, for Almenheden forhen ubekjændte, gamle Viser samt desuden at erholde rigtigere, fuldstændigere eller væsentlig forskjellige Optegnelser af de fleste forhen udgivne. Ved velvillige Meddelelser af Andres Optegnelser ere mine Samlinger blevne forøgede. Jeg har da ikke ansét det for rigtigt at opsætte Udgivelsen heraf altfor længe. Men paa den anden Side vilde det være uraadeligt alt nu at ville begynde paa en afsluttet, nogenlunde fuldstændig Udgave af vore gamle Folkeviser ; ti den Rigdom heraf, som vore Fjeldbygder bevare, er hidtil langtfra ikke udtømt; endnu er Meget, saare Meget,
172797
