Side:Gamle Dage.djvu/9

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
VIII

om de refererede Begivenheder have verseret blandt Publicum, og hvori de have naaet hende, noget, der jo forøvrigt er Tilfældet med alle Meddelelser af denne Natur, og som oftest i høiere Grad end her. De fleste Fortellinger indeholde imidlertid selv tilstrækkelige Momenter til Bedømmelsen af deres Paalidelighed, og denne vil nok i de fleste Tilfælde vise sig hævet over al Tvivl. At der alligevel i saa vidtløftige, kun efter Hukommelsen nedskrevne Optegnelser maa indløbe enkelte Erindringsfeil og Misforstaaelser, siger sig vel selv, men de ere hverken mange eller betydelige; nogle ere uden videre Bemærkning rettede, andre, hvis Berigtigelse kun kunde skee ved en større Forandring i det oprindelige Manuscript, ere rettede i Noterne (hvor ogsaa enkelte Oplysninger og Tillæg ere meddeelte) — og ved endnu nogle faa har man ikke x engang anseet det nødvendigt at gjøre nogen Bemærkning. Endelig maa man i denne Forbindelse heller ikke ganske glemme den Retouche og Farve, som en livligere Fremstilling giver ethvert Billede; men det Skjær af Fortællerens Subjectivitet, som paa denne Maade meddeles samme, vil ingen billig og kyndig Læser forvexle med Upaalidelighed. Seete fra et æsthetisk Standpunkt vidne disse Breve om en ualmindelig Fremstillingsevne, der lader de fortalte Smaatræk og Begivenheder fremtræde paa en særdeles anskuelig og fengslende Maade, hvor til det ikke bidrager lidet, at al unødig Reflection er holdt borte. Ofte er en meget stor Virkning opnaaet ved de simpleste Midler — saa simple, at det ved en flygtig Gjennemlæsning maaskee vil undgaae adskillige Læseres Opmærksomhed, at der her i Stilen og Fremstillingen er noget at beundre. Jo mere man gjør sig bekjendt med Arbeidet, desmere vil dette dog selvfølgelig falde i Øinene, og det skal derfor — uden videre Forsøg paa at paapege Enkeltheder til Begrundelse af denne Dom — endnu kun nævnes, at et Par af de mest