competente Autoriteter i Norden have udtalt den stærkeste Ros over Skildringerne, betragtede fra dette Standpunkt.
Der er endnu en Side ved nærværende Erindringer, der maaskee kortelig bør berøres for at stille Læsere, der ere uvante med den hos os saa lidet udbredte Memoire- Literatur, paa det rette Standpunkt, hvorfra de bør be tragtes. Man vil vel nemlig her — som det gjerne altid gaaer i lignende Tilfælde — af overfladiske eller malcontente Læsere faae høre den Bemærkning, at Beretningerne oftere nærme sig Skandalen. Uden at behøve at tye til Udlandets Memoirer eller Culturhistorier for at paavise, at Bebreidelsen med langt større Ret end her vilde kunne rettes mod de fleste andre Arbeider af denne Art, er det formeentlig tilstrækkeligt at minde om, at Verker, der levere Tidsbilleder og Culturskildringer, umulig kunne lade det Feldt ligge ubenyttet, der frembyder de mest charakteristiske Træk til Bedømmelsen af et Samfunds hele moralske Standpunkt, da det vel neppe staaer til at negte, at den bedste Prøvesteen for Dannelsens indre Gehalt altid bliver det Forhold, begge Kjøn indtage ligeoverfor hinanden, idet den større eller ringere Grad af sædeligt Alvor og Reenhed hos en Nation eller en Tidsalder betegner en tilsvarende Retning mod den sande Cultur eller det kun slet skjulte Barbari. I Skildringen af dette Forhold til en vis given Tid kommer det derfor langt mindre an paa, hvad der berettes, end paa Maaden, hvorpaa det skeer. At denne her intet vil lade tilbage at ønske, idet man overalt vil mærke den dannede og fiintfølende Dames Pen, vil vistnok enhver billigt Dømmende erkjende, om det end i nogen Grad kan være ønskeligt, at man ikke heller ganske glemmer at tåge Hensyn til den Tids Smag, Forfatterinden tilhører.
Det vil af det Sagte fremgaae, at nærværende Arbeide vil være af ikke ringe historisk og især personalhistorisk
