Side:Gamle Dage.djvu/35

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
22

Denne Mand, hvorvel kun simpel Soldat, maae have havt megen Aand og Dannelse; vor Moder havde nogle smaae Digte af ham, hvilke hun satte megen Priis paa ....

Jeg har lovet at fortælle, hvorledes det gik til, at vore Forældre bleve Kjerestefolk — jeg maa da holde mit Løfte, hvorvel her møde mig Vanskeligheder, som jeg ikke havde betænkt. Nu — friskt vovet er halvt vundet! — Da vor Fader kom i Treschows Huus, var han i sit fem og tyvende Aar, qvik, munter og livsglad — han begik en Ungdoms Daarlighed, hvad det var, veed jeg ikke — jeg har en Formodning efter et Udtryk af Grethe i Anledning af Abens Bid i hans Læg : Dette skulde tjent ham til Advarsel! — men det er kun en løs Formodning. Hvad jeg veed, er, at Treschow holdt ham en Straffeprædiken, og derpaa var Alt igjen i de gamle Folder. Thrine var dengang femten Aar og havde nylig gaaet til Confirmation for en ung Præst, Hammer, der for første Gang forberedede Børn til Confirmation. Han havde hermed anvendt yderste Flid og indprentet dem den reneste Sædelære uden mindste Sværmerie. Thrine vovede at meddele Hansteen af den Moral, hun havde lært, og han hørte paa hende med Opmærksomhed. Formodentlig lagde han nu først Mærke til hende, og de havde nu ofte lange Samtaler om Hammers Moralsystem. Treschow fandt ingen Behag heri og spurgte Hansteen, hvad han havde saa meget at tale om med hans Datter, og Enden af denne Samtale blev, at Tre schow lovede at give ham sin Datter, nåar han fik Embede. Sønnen, Bent Winge, var død, Datteren, Vilhelmine, faldt ned af en Lem og forslog det ene Knæ; formodentlig blev Saaret urigtig behandlet, thi Skaden blev betydelig, og Treschow besluttede at sende hende til Frederiks Ho spital i Kjøbenhavn for at helbredes. Hun var kun elleve Aar gammel, og Thrine, der var atten, skulde følge med hende. Mine laae paa Hospitalet, og Thrine fik Logis hos Peter Nicolai Nyegaard, et Søskendebarn af Hansteen. Denne Nyegaard var bekjendt ved sine Oversættelser af