denne kom, og da han havde talt alene med hende, sagde han, at man maatte opfylde hendes Forlangende. Familien gik nu med hende derhen. Under Prædikenen sad hun taus og stille, men da man gik med hende op til Alteret, saae de med Forskrækkelse , at hun uformærket i Kirkestolen havde spændt af sig begge sine Sko og sokkede op til Alteret i Hoselæsten. Da man dengang gik i høihælede Sko og med meget korte Skjørter, saa maatte dette vel falde i Øinene.
Endvidere logerede der en Lieutenant Brochmann, der var Søvngænger; engang fik han et Besøg af en Broder fra Frederikstad. Denne fik sit Sovekammer ved Siden af Brochmanns. En smuk Tollekniv, som Brochmann eiede, yttrede Broderen Lyst til at faae, men B. vilde beholde den selv. En. Nat stod B. op i Søvne, lukkede op Cha tollet, tog Tollekniven, gik ind til Broderens Seng, holdt Tollekniven i Veiret over ham og raabte: Der har Du’en! En anden Nat stod han op af Sengen, lukkede Vinduet op og spadserede op paa Tåget; da han gik ned, vaagnede han og drattede ned paa Gaden; han ringede paa Gadedøren, og vor Moder, der sov i Værelset lige over Gadedøren, stod op at see, hvem der ringede. Hun saae i Maanelyset en Figur med sorte Håar paa Hovedet, i bare Skjorten, der saae op til Vinduet og raabte: Død og Pine, luk op!
Ved at omtale Faster Green glemte jeg at sige, at Johan Herman Wessels Fader var hendes Søskendebarn, og at hun ofte citerede Wessel. Ligeoverfor hendes Vinduer boede en Skrædder Bruunsteen, og nåar han gik forbi og hilste hende, hørte jeg hende sige : 0 altfor kjere Skrædder! Vi vende nu tilbage til Albert Treschows Huus. Vor Moder, som jeg vil kalde Thrine, der var det Navn, hun dengang gik under, var, ligesom jeg blev efter hende, en stor Gjæk efter alt Trykt og Skrevet; da hun var færdig med Faderens danske Bøger, forsøgte hun med de fremmede Sprog; Faderen var hende behjelpelig, og endnu mere en fransk Soldat, Martin, der havde sin Gang der i Huset.{{
