Side:Gamle Dage.djvu/18

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
5

i dette Huus fik Fader sit Logis. Formodentlig var han ogsaa Treschow behjelpelig med Pennen, den han vel forstod at føre, hvorfor han ogsaa lod sig afmale med en Pen bag Øret. Man taler om at have en Skjelm bag Øret, og hans Pen var virkelig en, vistnok godmodig og uskyldig, Skjelm. Desuden var han ogsaa Lotterie-Collecteur, hvilket ikke kastede lidet af sig, da dengang Store og Smaae, ja Alle, spillede i Lotteriet. Han tjente meget, sagde han, men en stor Deel deraf gik i Lotteriet igjen. En Jomfru Tank paa Frederikshald, Søster af Carsten Tank, Statsraaden (hun blev siden gift med Kammerherre Hauch og blev Moder til Carsten Hauch, Digteren), tog en Lotterieseddel hos Fader, og han maatte love hende, at hvis hun vandt, maatte han ikke nævne hende som den Vindende. Hendes Seddel kom ud med en Gevinst af fire hundrede Rigsdaler, og nåar en Nysgjerrig spurgte Fader, hvem der havde vundet de fire hundrede Rigsdaler, svarede han: En Bonde. Man vilde nu vide Bondens Navn, og han gav ham et Navn. Nu maatte det hænde sig, at der nogle Mile fra Frederikshald var en Bonde, der virkelig hed saaledes. Rygtet naaede denne, og han spadserede ind til Byen, gik ind til Hansteen og forlangte de vundne Penge. — Lad mig see din Lotterieseddel. — Jeg har ingen. — Har Du da spilt i Lotteriet? — Nei. — Hvorledes kan Du da bilde Dig ind at have vundet? — Jeg har altid hørt, at for Gud er ingenting umuligt. — En fattig Underofflceer, Hermann, var en lidenskabeljg Elsker af Kaffe. En Dag gik han ind paa et Vertshuus og forlangte en Kop af sin Yndlingsdrik; Konen forlangte Betalingen, og stakkels Hermann havde ingen Penge og gav sin Lotterieseddel for en Kop Kaffe. Lotteriesedlen kom ud med trehundrede Rigsdalers Gevinst, og den ulykkelige Hermann gik fra Forstanden, men blev dog omsider helbredet. Kaffe dråk han aldrig meer.

I Treschows Huus opholdt sig en Søster af hans Kone tilligemed sin Datter. Søsteren var Enke efter en