Skipper Larsen, Datteren hed Inger Marie og var meget spøgefuld. Moder og Datter følte megen Interesse for unge Officerer. En Dag havde Jomfru Larsen tabt en Lomme, vor Fader fandt den og bragte hende den tilbage, men først tog han ud af den tre Breve fra tre Lieutenanter. (Han gjemte disse Breve, og jeg har læst dem). Jomfruen lovede ham Hevn. Hansteen var meget ordentlig med sit Tøi og sine Sager, han forlod aldrig sit Værelse uden at efterlade Alt i den bedste Orden, men naar han kom tilbage laae alting hulter til bulter. Der blev den gang paa Frederikshald sunget en Vise med Omkvæd: »For at faae alting under«. Hansteen skrev nu en Vise paa samme Melodie, det er Skade, at jeg ikke kan notere Melodien, jeg erindrer den saa grant:
»Men hvordan, hvordan gaacr det tidt
Paa Kammeret, som kaldes mit?
Naar jeg mig derfra vender lidt,
Saa føres alting under,
Og Borde, Stole, fire, fem,
Paa Gulvet alle drages frem,
Glas, Flaske, Ildtang pryde dem,
For at faae alting under.
Min stakkels Hat et Vidne bær
Om slig en Færd, thi den en Fjær
Er gaaet Kokarden altfor nær,
For at faae alting under.
O hold dog op, du Spøgerie!
Thi ellers jeg saa maner dig
Og sparer ei paa Ild og Staal,
Men korser, til jeg naaer mit Maal
For at faae alting under.«
Der var flere Vers, som jeg har glemt. Vor Pige, som var fra Jylland og havde tjent i Treschows Huus, sang den engang for mig.
Hvorledes det gik til, da Hansteen og Anne Cathrine Treschow bleve Kjerestefolk, skal jeg berette, naar jeg kommer til vor Moders Ungdomshistorie. Albert Treschow
