dei førnæmstø Herra te aa møtø i London i Kungsgare, aa drikkø Bryllaupø aat Riddør Rød, so no ve sin Heltødaad haddø gjort se fortentø te aa faa Døtte hass te Ægtø. Aa ja, Dagen vart bestemdø, at Bispen skuldø koma aa viji dette fyrstølignø Bruparø. Daa alle vøro førsamla i Rigssale gjek denne Gut’n, so va Undørkøk uppaa Sal’n aa ba, at ’n skuldø faa tala ve Kungen. Dæ fæk ’n, aa saa spordø ’n Kungen: Kæm æ so ha drepe dessa villø Dyre, ant’n den, so har dei; ell den so har Tungud’n, so høire Dyro te? Kungen sa dæ, dæ ska e svara dæ paa, um ein Time. Han let kallø si høgstø Raa, aa spordø dei um dette: Dei sa, at ’n skuldø gjeva dæ Svarø, at den, so haddø Tungud’n oksaa haddø drepe Dyre. Ro syntø Gut’n Tungud’n, aa sa dæ, at e ha skøte ihæl Dyre; men Riddør Rød kjøftø dei taa me, men e ha ’kji faat noko før dei; men e tøldø inkji seia o imot, aa dæ ska e bevisø mæ allo, so mæ vøro. Aa ja, detta vart sant dæ maaveta, før dei vøro teste’is alle, so vøro mæ paa dei Jagt’n, aa dei bekræfta, at Gut’n sa sandt, før dei vøro alle ville paa Riddør Rød.
No haddø Kungen tryaa Døtta, men ingjin Saan. Riddør Rød haddø valt den yngstø te si Dronning, aa ho vart saa bedrøva, før o skulde bli tvinga te ta ’n. Men no vart dæ anna før Riddør Rød ell bli Kunge i Engøland; Kungen befaltø, aa laga te ein Gælgji, aa deri hængdø dei Riddør Rød; men Gut’n toko dei i Stan, aa han vildø dei daa iførø kungøle Dragt; men Gut’n ba um, at ’n skuldø faa Løv aa klæ se sjøl, aa dæ fæk ’n Han gjek daa te Heste si, aa han sa dæ: No ska du ha paa de den førnemstø Klæningen, so æ likøso Sole, aa Sværø dit, aa maka dæ saa, at dæ fela dei ein Hanske, ein Sko aa eit Gullkje; kjæmb saa Haarø dit mæ dei Kambe, du har; læg saa Gulsal aa Beisel paa me, aa ri saa aat Kungsgare, saa kjennø dei de attø, si du va mæ i Kri, aa daa faaer du attø
