(han gjorde dæ bære paa Fulheit ser aa bli kvit dei Fylgjye) aa saa reiste ’n dit, so ’n hadde sin eigne Hest, aa han sa dæ ve ’n: No ska du ta’ den Klæningen, so æ likøso Sjærnud’n, aa sala saa me, aa sæt de paa me; ta saa Svære aa hæng dæ ve Sia di, aa ri saa paa Plass’n, før daa kjenne ingjin de, aa alt, so du snur Egge paa Svære imot, dæ falle, um du alder kjæmø aat di; aa neer daa Kungen, vil veta, ko du æ før ein, saa ska du kaste ne eine Hanskin din, aa saa riø din Væg. Detta va fyste Dagen. Arø Dagen, saa skulde dæ i Vagen eit endaa større Krigsfylgjy, aa Gut’n ba’ oksaa um aa faa vera mæ den Dagen, aa dæ fæk ’n. Han skunde se daa lite fere hine aat dei Myr’n, aa dær had’n søgt ni Hest’n likøsaa fyste Dagen; men lite længer va ’n komin. Aa ja, dei lo’o aat o, aa leto ’n vera, aa Ingjin hjølt’o. Men trast dei vøro reiste um ’n, gjæk ’n sta aa tok sin eignø Hest, aa saa den Klæningen, so va likøsaa Maanin aa kom paa Plass’n i drivønde Tan, saa ingjin haddø seet nokon haddø ree saa stært før; aa saa ba ’n um, at ’n maatte faa ei Trøpp aa kummøderø ovør (aa dæ had ’n oksaa bee um fystø Dagen) aa kor ’n kom mæ dei Trøppen imot Fiend ’n der føllo dei likøso dei vøre blesne burt, før dæ va ingji Raa, te staa o imot, før bærø ’n snuddø Egge paa Svære si imot Fiind’n, saa rulla dei. Kungen ynsktø daa aa faa tala ve ’n, men han kasta taa se ein Gulsko, so Kungen tok, aa saa reistø ’n taa Plasse, saa ingjin va gote aa naa o. Aa ja, detta va no gøt aa væl; men Slagø va no ’kji endaa vønne: trea Dagen vart daa bestemdø te Aavgjørils, at den, so daa vann Seiør skulde vera vønnin før Ølvøro. Ei større Krigsmagt vart daa ut’rusta paa bæo Sio, aa denne Gut’n vilde vera mæ, aa dæ fæk ’n Løv te, aa reistø lite fere, men daa hine komo ette aat dei blautø Myr’n, daa va Gut’n mæst ovørkomin, men lell let’n dei reisø se førbi. Aa saa gjek’n dit so ’n haddø Hest’n sin, tok den,
