Aa so ’n daa læstø up Døre, fanst dæ ingjin Ting anna i dei Kammørse ell ein lit’n Spasserstøk, so ein Kjæp paa Lag; den to ’n, aa trast kom Trøllø, (han hadde nok førnøme dæ maaveta enddaa ’n va komin manga Mile burt.) men ko ha du gjort no? sa Trøllø, denna Gønge faaer e væl gje de te; men gjere du Sligt øftar, saa ska du missø Livø. No levera e de ein Lykkjyl, so staaer Nummør tjuø paa; men læse du up den Døre, saa ska du vera dauskyldigø; før der ha endno ingjin kome, anna ell e sjøl. Aa ja, Jutul’n reistø attø, aa Gnt’n biddø daa ei Par Daga, te ’n truddø, at ’n skuldø vera komin saa langt, at ’n inkji kunna veta, kost dæ gjek te heimø. Daa Gut’n læstø up den Døre, va okso dæ Værilsø, sonemmø tomt, at dæ fanst inkji anna i di, ell ei erønde liti Flæskø me Vatn i, aa saa eit tomt Glas; dæ tokø ’n aa gjøymdø der, so ’n haddø Spasserstøkken; men trast kom Trøllø plænt so ’n vøre sprængdø aa saa sintø, at dæ va saa neer, at ’n ha drepe Gut’n. Han ba daa saa vænt at ’n maatte slæppø me Live, aa løvdø baadø mæ Hønd aa Mund, at ’n aldør skuldø visø se olydigø øftarø. Jaja, sa Trøllø, dæ ska e snart prøvø de paa. Her har du endno ein Lykkjyl, so staaør Nummor trædevø paa, so aldør nokon ha take ti anna ell e sjøl. Men læse du up den Døre, aa e kjæmø ovør de, saa slær e de ihæl mæ eit Slag, før daa har du aldør fornø’n aa bea um Livø meir: No va e komin ovør hundrø Miil herifraa aa maattø heimat før di Skuld, aa ska e no heimat, før e faar ut’retta dæ e ska, saa veit du no kost dæ gaaer de. Aa dermæ skjildis dei aat trea Gøng’e. No betænkte Gut’n se ret mange Daga, før detta va ’n harø Afkort; men endøle vart ’n huga te, oksaa aa sjaa ini dæ Værilsø; aa daa ’n kom innum Døre, sto der tryaa Hesta, ein svartø, aa ein brunø, aa ein kvitø; paa Vægge hekk dæ tryaa Gullsale, den einø finar ell hin, try Gullbeis’l dæ einø finar ell hitt, aa tre Svær me Gullfæste
