fæstede sin opmærksomhed ved den konkrete side af retsstoffet, medens den nyere retning i vort retsstudium — saaledes som den kommer tilsyne ikke blot i vor vistnok ikke meget righoldige juridiske litteratur fra de sidste decennier, men ogsaa i den maade, hvorpaa faget foredrages her ved vort universitet – mere stræber at paavise den generelle sammenhæng i retsstoffet[1].
Der kan her, mener jeg, paavises et bestemt omslag i opfatningen.
Og det er heller ikke vanskeligt at sige, hvorfra omslaget er kommet. Det skyldes – som tilfældet regelmæssig vil være med enhver betydningsfuldere, aandelig udvikling i et lidet land – væsentlig impulser udenfra først og fornemmelig fra den tyske retsvidenskab.
Den ældre skole af jurister fandt forholdsvis lidet at lære af fremmed retsvidenskab. Og paa de juridiske skrifter fra de første halvhundrede aar af vor selvstændighed mærker man kun enkeltvis indflydelse af den ellers overalt toneangivende tyske retsforskning[2]. Vistnok har romerretten altid været en obligat bestanddel af det juridiske studium. Men nogen indgribende indflydelse paa den juridiske dannelse synes den ikke at have faaet. Dertil var den altfor meget et bifag med væsentlig traditionel betydning. Og man sporer da heller ikke nogen mærkbar indflydelse af de romerske juristers metode, hverken paa de juridiske skrifter eller paa vor retspraxis.
Denne eiendommelige afsondring fra fremmede impulser
- ↑ Ingen, der f. ex. sammenligner de to hovedfremstillinger af den konstitutionelle ret, som vor litteratur besidder, og som begge hidrører fra fremragende og høit ansete jurister, vil kunne unddrage sig erkjendelsen af, at den sidste er udgaaet af en helt anden videnskabelig opfatning og hviler paa en anden videnskabelig metode end dens noget nær et halvt aarhundrede ældre forgjænger.
- ↑ Undtagelser danner flere af de i Ugebl. f. lovk. indtagne, fra sekstiaarene hidrørende afhandlinger, navnlig de kriminalistiske opsatser af nuværende høiesteretsassessor O. A. Bachke, der selv havde studeret i Tyskland, og som ogsaa ved sine manuduktioner skal have øvet ikke liden indflydelse i retning af at vække interesse for den tyske retsvidenskab.
