ting: den blotte mekaniske tilegnelse af lovstoffet, saaledes som enkelte lovgivere i stolt tillid til sine lovværkers fuldkommenhed har tænkt sig den hele opgave for retsstudiet. Det kan ogsaa betyde en indtrængen i lovstoffet, saaledes som det lever og virker i de praktiske retsforhold; scire leges non hoc est verba earum tenere sed vim ac potestatem, siger den geniale Celsus (fr. 17 D 1. 3). At vor lovkyndighed virkelig har havt repræsentanter, der ikke hævede sig synderlig over den første opfatning, tør neppe bestrides. Men det være sagt til ære for vort universitet: den opfatning af lovkyndigheden, der har været den herskende hos os, er den celsinske, – hvad man da ogsaa kunde vente af et universitet, ved hvilket en med de romerske jurister i saa mange henseender kongenial natur som Anton Martin Schweigaard virkede i mere end en menneskealder.
Men selv om man tager lovkyndighed i denne dybere forstand, peger dog dette udtryk, der frakjender retsstudiet det navn, som universitetet giver ethvert af de øvrige her foredragne fag – navnet af en videnskab –, paa den opfatning, at retsforskningen ikke følger samme metode som de egentlige videnskaber, og at dens resultater heller ikke besidder den samme almengyldighed som disses.
Til en vis grad maa dette, som jeg i det følgende vil faa anledning til nærmere at paavise, erkjendes at være sandt – men ogsaa kun til en vis grad. Sagen er: at dette retsstudiets forhold til de andre videnskabers metode og resultater vil antage en forskjellig karakter, eftersom man væsentlig fæster sin opmærksomhed paa retsreglernes konkrete anvendelse eller paa deres generelle sammenhæng – to sider, der i og for sig begge er ligeberettigede, men hver for sig dog begge kun en side. Det er klart, at betragtningen af den første side af retsstoffet maa føre til mere begrænsede resultater end studiet af den sidstnævnte og at dette som følge deraf ogsaa besidder et større slegtskab med de øvrige videnskaber.
Forholdet er nu efter min mening det, at den ældre jurisprudents, der gav vort fag dets navn og dets præg, væsentlig
