Side:Francis Hagerup - Udvalgte mindre juridiske afhandlinger (1901).djvu/64

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

funds organisme i det hele og deres gjensidige vexelvirkning, altsaa ikke blot, som den historiske skole, at paavise rettens genesis og udvikling i et enkelt samfund. I forhold til denne videnskab ansees den nuværende jurisprudents som kun «retskyndighed»[1]. Og ikke nok med, at denne retskyndighed frakjendes en videnskabelig karakter. Men selve den form, hvori den fremstiller retssætningerne, forkastes som utjenlig til at danne grundlaget for den virkelig videnskabelige fremstilling, og maa derfor underkastes en gjennemgribende forandring. Her er nu netop det punkt, paa hvilket den nye retning truer med et overgreb i retsdogmatikens sfære. Hvilken den nye form er, som retsstoffets fremstilling maa antage for at tilfredsstille den sociologiske retsforsknings krav, er imidlertid endnu temmelig uklart. Enkelte vil, at man skal afskaffe begrebet subjektiv ret og, istedetfor at basere fremstillingen paa et system af saadanne, gjengive retsstoffet «i dets naturlige skikkelse af forskrifter for dommeren»[2]. Andre søger derimod at afstedkomme denne omformning af stoffet ved at skyde den teleologiske side ved retsreglerne i forgrunden og væsentlig hente begrebsbestemmelsen for de subjektive rettigheder fra den interesse, som derigjennem søges beskyttet. De sidstnævnte bestræbelser søger udgangspunktet for en nybygning af retsvidenskabens grundlag og en revision af dens begreber og grundsætninger i den utvivlsomt berettigede tanke, som navnlig Ihering med saa megen energi har fremhævet (om den end ingenlunde kan siges at have været upaaagtet før ham), at al ret i objektiv forstand er til for at tjene menneskelige interesser og menneskelige formaal – eller som han udtrykker det i

  1. Stein l. c. p. VII, 12 o. fl. st.
  2. Saaledes Pfersche l. c. p. 45 (i tilknytning til Bindings bekjendte skrift Die Normen und ihre Uebertretung og Thon: Rechtsnorm und subjectives Recht). Om den nuværende (konstruktive) retning i retsvidenskaben udtaler Pfersche (p. 63): «So erscheinen die Bestrebungen, welchen sich die deutsche Jurisprudenz in den letzten Decennien hingegeben hat, zwar als Ansatz zu wirklich wissenschaftlicher Arbeit, als Ansatz aber, der in Verfehlter Richtung geschehen ist.»