Mormonismens hemmelige Arbeide i vort Land, indtil jeg under en Reise i de norske Settlementer i Amerika blev ubehageligt mindet om den Forsømmelsessynd, som her paahvilede os i Hjemmet. Naar jeg priste det religiøse Liv hjemme i Norge, kastede man mig undertiden i Næsen: „Aa det kan ikke staa synderlig! rart til der, naar Mormonismen kan gjøre slig god Fangst hvert Aar. Her blandt os gaar aldrig nogen over til den Lcere!“ Hvad der imidlertid især stillede det klart for mig, at noget burde gjøres, var følgende: Et as de norske Kirkesamfund havde gjennem dets Formand tilskrevet Kirkedepartementet i Norge med Forespørgsel, om der ikke af Moderkirken kunde begyndes en Mission blandt Mormonerne i Utah. Herpaa blev der svaret, at det laa udenfor den norske Statskirke som saadan at missionære. Da jeg hørte dette, slog den Tanke mig, at der alligevel hjemme kunde udrettes meget i den Sag, naar bare Forholdet i Utah kunde undersøges og greit og levende fremstilles i Hjemlandet. Denne Tanke lod mig ingen Ro, og idet Forholdene stillede sig gunstige for mig, besluttede jeg at tage den lange Reise ud til Utah. Tilstanden derude var jo mindre lystelig paa den Tid, da Fanatismens Had brændte mod „Hedningerne“ paa Grund af Regjeringens Optræden mod Polygamisterne, som blev strengt forfulgte og arresterede for Brud paa Landets Love.
