Side:Fra det mørke Fastland.djvu/34

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


det er ſaa koſtbart, ſiger de —; man bare klemte paa. Bedſt ikke at vide noget, ſaa bliver det ſaa meget gildere, naar det kommer.

Joviſt blev det gildt!

Det eneſte, ſom opnaaedes ved det ſvære Arbeide, var altſaa denne lille Tapning af Statskasſen. Hvad de øvrige Reſultater angaar, ſaa melder Sagaen, at det var Kjærringerne, ſom førſt fik føle noget til dem; en vakker Morgenſtund opdagede de, at de ikke længer havde Vand til at ſkylle Klæder i! Det havde naturligvis ingen tænkt paa. Siden opdagedes det, ſom værre var: øget Sandflugt indover Heierne. Vandet havde før taget lidt af for den; nu var det Gjærde revet.

Og ſaa var der blevet ſaa gement ſtygt. Andre Myrer er der da ligeſom et Haab ved, men denne her... Ja man faar altſaa vente, til den engang i Hiſtorien gror igjen og bliver ſom en af de andre Myrer; da kan man jo dyrke den ogſaa. Gudbevars — hvis den ikke imidlertid er blevet til en Sandørken!

Slige Bedrifter er udførte fleresteds paa Jæderen. Nu er det ikke andet end disſe ſmaa Vandene her og der, ſom liver lidt op i Jæderens brune Ensformighed. Saa at her ſkulde man heller anlægge Sjøer end tappe dem — bare af den Grund. Men nei. Eventyrlyſten var vaagnet. Den krævede ſit Offer.

Naar urnorſk Eventyrlyſt ſlaar ſig ſammen med ny-norſk Sagkyndighed, ſaa kan der pasſere noget af hvert. Viſt er det, at derſom jeg var Konge, ſaa