lader flyde væk, saa behøvede dere hverken kunstig Gjødsel eller Tare. Det er i Grunden for galt, at her paa Jæderen, hvor dere har saa megen udmærket Torvstrøelse rundt om Ørene paa Jer, — at dere her skal klage over Mangel paa Gjødning. Ved Hjælp af alt det „Torvmø“, som dere nu ikke ved noget at gjøre med, kunde dere øge den aarlige Gjødselmængde til det dobbelte, — og det kunde blive Gjødsel, som der var Forslag i. Eller om dere bare vilde skaffe dere ordentlige Landbrunn’er og passe paa alt, som falder af, ikke bare fra Fjøset, men fra Kjøkkenet, Privetet... „Om flydende Gjødning“ af I. Tanner heder en liden god Brochure om den Ting; Pris 15 Øre, tror jeg; — kjøb den og lev efter den, saa kunde dere gjøde op Jæderen, saa den blev til en eneste Aaker! — bortset fra de Strækninger, som bør være Skog. Og saa om dere kunde faa afskaffet en Del Bibelbud og sligt, saa at ikke Folk gik sin Tid væk med at gruble paa Dyret i Aabenbaringen, men fik lægge Tanker og Interesse mere paa sit Arbeide...
Manden saa uroligt paa mig og blev taus. Jeg blev ogsaa taus; jeg skjønte at jeg havde begaaet en Dumhed.
Om en Stund spurgte han mig, hvad jeg var for en Slags Person; det maatte jeg da ud med, og siden vilde det ligesom ikke gaa med vor Samtale.
Ved næste Station blev jeg atter alene. Jeg sad og stirrede paa al Kampesteinen og alle de vandsyge Myrene og blev patriotisk trist.
