Side:Fra Kristiania Bohêmen.djvu/11

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


— Jaja, men da proberte jeg mange gange paa at komme til at läse,

Jeg lo — ja men naar man har et saant minimum af energi som du, saa gaar det da heller ikke an at forsöge sige paa det allerkjedsommeligste i verden. — Det var jo det dummeste, du kunde gjöre.

— Jamen sig mig noget, det kan nytte mig at forsöge paa da?

— Ja, det er ikke saa godt at si men for det förste faar du som sagt begynde, og naar du saa har spart op lidt kraft, saa faar du se da, skjönner du, om du ikke kan finde paa noget som er moro.

Han lo som af noget besynderligt —: noget som er moro?! gjentog han.

— Ja, noget, som er moro ja! — det nytter ikke noget med det, som er kjedeligt.

— Jamen jeg kan ikke finde paa noget, som er moro! han gik slapt hen til dören og laa haanden paa klinken

— Det kan di ikke vide far! — se ny f. ex. jeg: nu har jeg i de sidste fem sex maaneder ikke bestilt det guds skabte gran — andet end det, jeg er nödt til at bestille da; men det behöves der jo ingen energi til. Jeg har simpelthen ikke kunnet finde paa noget, jeg syntes, det kunde väre moro at gi mig til at arbeide paa. Jeg har väret aandelig död i al den tid. Men, jeg har det paa fölelsen, at jeg vil komme til at leve op igjen endnu engang —; jeg kommer til at finde paa noget.

Han var kommen tilbage fra dören, og stod