Studier, at jeg for flere Aar siden lærte det at kjende. Det var saa stort, at det ikke fik Plads under Taget i de lave Værelser, men var delt i to Hjørneskabe, hvoraf det ene tjente til Buffet i Gjesteværelset, det andet til Glasskab i det indre Værelse: „in der Honoratiorenstube“.
Og det skal Vorberre vide, det var ikke i den bedste Stand, da vi traf paa hinanden. Rødmalet var Overdelen, og Underdelen var grøn, Malingen var ikke ny engang, Egetræet tittede skamfuldt igjennem hist og her, Dørene hang i Hængslerne, og Messingbeslagene dinglede løse om fine Nøglehuller. Paa den ene Dør havde Musene nedentil gnavet et stort Hul for at have fri Passage; ikke saa regelmæssig firkantet som dem, der fandtes paa alle Loftsdørene hjenme til Entré for Husets og Naboskabets Katte, men utvivlsomt anlagt i samme Øiemed af de foretagsomme Gnavere.
Inde i Skabet fandtes nemlig Finbrød, Stump, Kavringer og Smør — deilige Sager for sultne Musemunde, og oppe paa Pladen paraderede em Osteklokke med et Stykke bleg, klisset hollandsk Ost under, et Fad med en høist reduseret Skinkeknote og et stort Sylteglas med marineret Sild, som altsammen saa lige gammelt, lige muggent og lige uspiseligt ud. Jtem paa ot Presenterbret endel Dranmeglas ned de sidste Munde paa og en stor Fvrstikæske af de gammeldagse, runde, rødmalede, med veritable Svovlstikker i, som blot fængede i gunstige Undtagelsestilfælde. Endel Flasker af de forskjelligste Former med lovende, men skidne Etiketter: Gilka, Nordhauser,
