om der havde været slig Gavmildhed som nu om Dagen.
Nei, men nu, hvor Sagen er snakket op i Høiden, med Brask og Bram, som kan tækkes de Store og sende sin Vellugt helt op til Tronen, nu ofres der, ofres af disse Skillinger, som ellers sidder saa luselig fast, naar Hjælpen trænges nedover.
Mens ingen Sympati er at vække for voxne Folk, som vil have Vaaben for selv at bruge dem, saa staar Landet paa Ende af Krigsraab fra Damer, Præster og Rigmænd, som ikke kan bruges til Krigsfolk.
Thi Sagen er Pral og Uforstand, som den føres af det samme uforbederlige Høire, som aldrig har fundet dette Land fint og gromt nok; men for falsk Glans har været langt paavei til at sætte vor nationale Ære paa Spil mer end en Gang. Det er her allerede Beviser nok paa, og flere vil der komme, saa der er ingen Grund til at tvivle om. at de Venstremænd og Kvinder, som oprindelig fulgte, meget snart vil skille sig ud af Bevægelsen, og stemme desto kraftigere imod.
Men den bedste Hjælp er den oprigtige Sagkyndighed, og den synes vi at maatte undvære.
