saa skal den frem og forklare, at dette er Nonsens over alle Bjerge.
Men var det enda med de bortkastede Penge, saa behøvede man ikke at tage saa haardt paavei. Men værre er den Forvirring i Begreberne og denne Splittelse mellem Landets Børn, som afstedkommes ved disse Rigmænds Pengegaver.
Der kommer for Exempel Millionæren Svend Foyn med usle 5,000 Kroner til at befæste Tønsberg med! og hvis der begyndes Befæstningsarbeider, som Svend Foyn finder hensigtsmæssige, og hvis de begyndes strax i 1890, saa vil han — en af Landets rigeste Mænd — atter ofre 5,000 Kroner paa Fædrelandets Alter!
At en Mand, som med en saa djærv Energi har skabt sig selv Millioner, ikke skulde vide, at i Forhold til en tidsmæssig Søbefæstning er 10,000 Kroner intet Bidrag, men en Haan, en Latterlighed, det synes næsten utroligt. Men hvad der er værst af alt er, at i disse Stormandsgalskabens Dage farer denne Efterretning: at en Millionær har ofret et latterligt Bidrag til den Bys Forsvar, hvor han har sine Rigdomme, — denne Efterretning farer Landet
