Side:Formalitets-Procedure og Kjendelse i Rigsretssagen imod Statsminister Løvenskiold.djvu/7

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

ikke om den Fordærvelse, en lignende Handling, foretaget i Lovens Navn, nødvendigviis forudsætter; af alle Forbrydelser betragtes et Justitsmord derfor som den største Skamplet paa Menneskeheden. Samtlige civiliserede Nationer have erkjendt Rigtigheden heraf; alle have de med større eller mindre Held bestræbt sig for at gjøre saadanne Fordringer til Dommernes Personlighed og deres Forhold til den Angjældende og Sagen, at enhver Hindring for dennes retfærdige og fordomsfrie Afgjørelse kunde fjernes.

Vort Fædreneland staaer i saa Henseende ikke tilbage; lærer ikke N. L. 1 — 5 — 1 at Dommerne skulle være vederhæftige og uberygtede Dannemænd? — 1 — 5 — 6 at Ingen maa dømme i de Sager, som hannem selv gjælde paa? — 3 — 4 — 4 at Dommeren skal vige sit Sæde naar han til Thinge tiltales for Sager, som hans Ære eller gode Navn og Rygte og Oprigtighed paagjælder? — 5 — 3 — 10 at Dommerne skulle være uvillige Mænd, som ikke ere beslægtede til nogen af Parterne? — Rigsretsreglementet af 18de Sept. 1815 § 9 at Ingen maa deeltage i denne høie Ret, der er den Tiltalte saa nær beslægtet som Sødskendebørn eller ligesaa nær besvogret, eller af nogen anden lovlig Grund ei bør sidde i Rettens — og Høiesteretsloven af 12te Sept. 1818 § 24, at Ingen af de Tilforordnede maa meddele nogen Part Raad eller Veiledning i nogen Sag, som er eller kan komme for Høiesteret, ligesaalidt som sidde i Retten, votere eller være tilstede ved Voteringen i nogen Sag, af hvis Udfald han selv paa nogen middelbar eller umiddelbar Maade kunde have eller vente nogensomhelst Fordeel eller Skade, eller hvor nogen af Parterne eller nogen Embedsmand, der forhen har handlet i Sagen, hvis saadan Embedsmand er stævnt til at stande til Rette, er ham saa nær som Næstsødskendebarn eller nærmere beslægtet eller besvogret? Og gjælder dette ikke endog Rettens Secretairer, samt i visse Tilfælde ogsaa, naar Embedsmanden blot er stævnt for Processens Skyld.