dige Leiligheder maae vi efterspore dens Aand og handle i Harmonie med denne; men at det aldrig kan være stemmende med en saadan, at Odelsthinget tiltager sig en Myndighed som den her paaankede, haaber jeg de Fleste med mig ville erkjende. Kun ved at følge det modsatte Princip er det at man indleder sig i de Forviklinger, som nu ere opstaaede og som enhver sand Fædrenelandsven maatte ønske undgaaede. Med samme Føie som nu maatte et Odelsthing ogsaa kunne anke over Anvendelsen af ethvert andet constitutionelt Middel, som Statsraadet anbefalede Hans Majestæt for at betage Nationalrepræsentationens Beslutninger den fornødne Gyldighed; thi da Thinget selv naturligviis maa gaae ud fra den Forudsætning at dets Forføininger sigte til Landets Bedste, kan det jo heller ikke andet end betragte enhver Modstand mod Iværksættelsen deraf som skadelig for Riget, og maatte altsaa conseqvent dekretere Rigsrets-Aktion mod enhver kongelig Raadgiver, der direkte eller indirekte havde Deel i Modstanden. Men naar Grundloven lægger et Værn mod Misbrug fra Storthingets Side i den exekutive Magts Hænder, er det ikke Meningen at Thinget selv skulde kunne tilintetgjøre den dermed tilsigtede Sikkerhed, eller at det skulde være tilladt det Odelsthing, der ei havde faaet sin Villie sat igjennem, at fremtvinge denne paa en indirekte Maade og selv afgjøre om dets Anskuelser vare rigtigere end den exekutive Magts. Man glemmer bestandig at Folkets Vel er betroet til Kongens og Repræsentationens fælleds Varetægt, og at Forfatningen har til Hensigt ligesaavel at forebygge Misgreb fra den sidstes som fra den førstes Side.
3) Nærværende Sag angaaer det Spørgsmaal om Landet har havt Gavn eller Skade af at Storthinget blev hævet den 8 Juli. Denne Qvæstion kan ikke løses ved eensidigen at betragte de muelige Fordele, Storthingets fortsatte Virksomhed kunde have medført; først ved at oppebie hvad Regjeringen fandt fornødent at sætte i Stedet, først
