har han benyttet en Række Lovbøger, af hvilke kan mærkes: „Bergens Lagbog“ eller „Raadsens Lagbog i Bergen“ (Orig. for A. M. 330 fol.), Erlend Fraks Bog (maaske = Kbh. kgl. Bibl. 1154 fol.), en tabt Frostathingsbog, Tunsberg Lagbog (= Codex Tunsbergensis), en Islandsk Lov samt „Morten Nilssøns Lagbog“ (en af de ovenfor nævnte).
1. Af den ældste Oversættelse efter Chr. Univ. Bibl. 528 qv. fra 1544. Begyndelsen:
Her begiønnes then første bolch ij norrigis lag som kallis Tingfaer bolchenn.
Første Capittel: Om neffnings mendt till lagting.
Vors herris ihesu christi fridtt och welsignelse, iomfru maria och sancth Oluff konnung och alle gudz helghenn ware meth oss alle norrigiis mendt nu och altiidt, amen. Er thett saa skickett, att alle norriigs mendt schulle een tidtt huertt aar hollde etth møde som kallis lagting. till thett ting schulle alle mendt komme wden forfaldtt, baade konnungs och biscops embitzmendt lensmendt oc alle neffnder mendt eller theris laglige ombodtz mendt.
Item skal och huer lenssmandt wdi sitt leen neffne saa mange mendt till lagting, som gamble norriigis sedwan weritt haffwer, och neffne thee mendt som skelliige ere, och hanum tyckis best vere tilfaldne, och sande thet med sin eedtt paa lagbogenn, ath handt ey tager ther fore wildt eller wenschap, som till tings ware neffnde oc ey eller tage schall saa lenge handt haffuer thet omhodtt, och then eedtt bør huer leenssmandt att suerrige thet første handt kommer ij thett embitt.
Schall och huer neffnder mandt haffwe for siitt wmage till lagting af huer leen, som gammel sedwan weritt haffwer. Er och huer leensmandt skildug kongen j march for huer mandt som icke wdt neffnder er, och skulle thesse mendt were neffnder huert aar, thett siiste om midfastenn. Schall och ingen leenssmandt giffue noghenn hiemloff aff the som neffnde erre eller nogett skiffthe paa them giøre, wden handt haffuer nogett logligtt forfaldt, som før
