Side:Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet i Christiania 1871.djvu/435

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

brænde, dels slukne, dels tændes, hvilket Døden paa Mandens Forespørgsel forklarede ham saaledes: de Lys, som slukne, ere de Menneskers Livsluer, der i samme Stund dø, de, som tændes, ere de Børns, som fødes, men de, der brænde med en frisk Lue, ere de levende. Manden bad da om at faa se sin egen Lampe, men da han fik se den, var den næsten uden Olje med nedbrændt Væge og nær ved at slukne. Den gamle bad nu for sig, at Døden vilde gyde mere Olje i Lampen, for at han endnu en Tid kunde nyde Livets Lykke; men dertil var Døden, som den svarede ham, for upartisk.

I det her anførte Æventyr er nu Forestillingen om Livet som en brændende Lue stærkest og tydeligst udpræget, forsaavidt nemlig, som der her er Tale baade om, hvorledes Livsgnisten tændes, hvorledes Livsluen brænder, og hvorledes Livet eller dets Lue udslukkes. Men i alt, hvad jeg har anført til Belysning deraf, fremtræder det dog mere eller mindre tydeligt, hvor almindelig den nævnte Forestilling har været, hvor ofte og stærkt den har gjort sig gjældende. At den saa tillige har givet Anledning til, at Ordet aldrnari er anvendt som en poetisk eller omskrivende Betegnelse af Luen, kan da heller ikke andet end forekomme mig saa sandsynligt, at man har god Grund til deraf at forklare sig dette Udtryks Oprindelse.

3. Hégeitill

er et Ord, med hvis Betydning jeg ikke kunde komme paa det rene, da jeg skulde optage og forklare det i min Ordbog. At det, som man har antaget, skulde betyde Flintesten, maatte nemlig forekomme mig lidet sandsynligt, dels fordi Flinten i vort gamle Sprog betegnedes ved et andet derfra aldeles forskjelligt Ord, nemlig tinna, hvoraf lapp. didno, jvf. eldtinna, hrafntinna; dels fordi det, naar hégeitill forekommer som Navn paa Steder, som nødvendigvis maa have faaet saadant Navn af, at den ved hégeitill betegnede Stenart paa disse Steder fremtræder i større blasse og paa en iøjnefaldende Maade[1], ikke vel dermed lader

  1. I Munkalifs Brevbog (udg. af P. A. Munch, Kristiania 1845) Side 86 forekommer det som Navn paa en af de til Hvitingsøerne hørende Holmer. I et Marke-