Fig. 7.
Grundplan til Fig. 5 og 6.
og Østerdalen. Her maa man derfor, ligetil man fik
Skorsten og Peis, have havt Are eller aabent Ildsted
med tilhørende Ljore. En Are er som bekjendt en aflang
firkantet Forhøining midt i Gulvet af Jord eller stampet
Grus, omlagt med en Stenkant. Om nogen af de nuværende
Østerdalsstuer engang have havt saadant Ildsted,
kunde jeg ikke faa Besked, da man kun muligens vilde
komme til Vished i dette Punkt ved at se efter under
Gulvet og Loftets Paneling, om der viser sig Sod eller
andet Spor af Ild, men det er neppe sandsynligt. Rimeligst
er det, at de nuværende Stuer fra først af have
havt Skorsten, og at denne saaledes neppe kan sættes
længer op end i det høieste til Begyndelsen af det 17de
Hundredaar.
Forud for denne Tid ligger følgelig Stuernes ældste Periode, som efter sin mest karakteristiske Indretning kan nævnes Aretiden og fremviste følgende Egenheder.
Ovenfor er paapeget, at Husets Indgangsdør i 2den og 3die Periode staar midt paa den ene Langside og fører lige ind i den store Stue. Dette er ogsaa Tilfældet i samtidige eller yngre Huse med Skorsten, som træffes ellers i Hamars Stift samt i Kristiania Stift og det østligste af Kristianssands Stift, naar de forresten have beholdt den nedarvede Hovedform. En Røgstue derimod kræver, naar den skal være saa hensigtsmæssig som mulig, at Røgen ikke spredes, men med Lethed stiger samlet opad gjennem Ljoren, hvorfor Rummet ikke vel taaler hverken Dør umiddelbart fra det Ydre eller Vinduer.
