og Halvsøsteren Anna Colbjørnsdatter paa Norderhov. Gaardens nysnævnte Hovedbygning er opført af Laft med runde Stokker; men nu er den, dels ved flere Tid efter anden tilsatte Mellemvægge og Panelinger, og dels ved nyere Møbler og Maling, bleven saa forandret, at den har tabt sit gamle Præg. Dog kan det endnu sees, at den fra først af mestendels maa have fremvist samme Indretning som alle andre ældre Beboelseshuse eller „Setstuer“ hos os. Den indeholdt saaledes for det første et stort Rum, den egentlige Stue, som var 27 Fod 2 Tommer bred og 32 Fod 19 Tommer lang, og dernæst ved Siden af Stuen to mindre indbyrdes ligestore Rum. Stuen er aaben til Taget og dens Sidevægge kun 7 Fod høie, medens Gavlvæggene have en Høide af 14 Fod og 10 Tommer under den svære runde Mønsaas, som viser et Tvermaal af 2 Fod 8 Tommer. De to, mindre Rum have derimod fladt Loft, og ovenpaa dette er, som noget særegent, et fuldstændigt 2det Stokverk, det saakaldte Ramloft, hvortil man kommer op ad en ydre Trappe langs Husets ene Smalside. Bygningen hører saaledes til det Slags, som man i det mindste paa Hedemarken kalder Korsbygninger. Hvad dens Alder angaar, faar man Besked derom i nogle just ikke meget smagfulde Vers fra 1779, som findes paa to i Stuen ophængte Tavler. Det heder saaledes i den ene Strofe:
Da Menveds Broder bød i Nord den sjette Sommer,
Nedlagdes første Sten til dette Klippehus.
Gid sidste Barnebarn, som af Colbjørnsen kommer,
Bo her, til stjernet Bjørn nedslingres næsegrus!
For ikke at nævne noget andet i disse Vers, maa det unegtelig ansees sterkt, at en, om end haandfast, Laftbygning kaldes et Klippehus, og endnu besynderligere, næsten uforklarligt, er det, at Alderen af et Hus her i Norge ikke sættes i Forbindelse med vor egen Konges Regjeringstid, men derimod henføres til den danske Christofer II. („Menveds Broder“). Man kunde næsten fristes til at tro, at Poeten ikke har vidst andet, end at
