Paa en af mine Reiser i Sommeren 1878 gjorde jeg ogsaa en Afstikker op igjennem Solør og Østerdalen. Hensigten dermed var blandt andet at faa nøiere Kjendskab til de derværende ældre Huse og deres Udstyr. Dette blev meget lettet derved, at jeg fra Brugseier Helge Væringsaasen i Elverum gjennem Arkitekt Thorsen fik opgivet de gamle Stuebygninger og Skabe, som han vidste om i Østerdalen, og det lykkedes mig ogsaa, som jeg tror, at opnaa Reisens Øiemed. Jeg vil derfor her paa Grundlaget af de Iagttagelser, jeg gjorde paa de forskjellige Gaarde, i Forbindelse med ældre Studier give en Fremstilling af, hvad der vedkommer Bygningsskiken i de omhandlede Strøg, og derhos vise, hvorledes denne Skik gjennem flere Mellemled kan føres op til vor tidlige Middelalder.
Efter Nedtagelsen i 1861 af Hovs gamle Stavkirke i Solør findes der paa hele Strøget fra Kongsvinger til Østerdalens nordre Grændse, mig bekjendt, nu kun en eneste Bygning, der gaar saa langt op som til det 16de Hundredaar, nemlig Hovedbygningen paa Stemsrud i Grue. Denne Gaard har gjennem mange Slegtsled været eiet af den Colbjørnske eller Arnebergske Æt, hvortil ogsaa hørte de bekjendte Brødre Hans og Peder Colbjørnsen
- ↑ med nogen Forandring efter et Foredrag, holdt i 1879.