Acre imod Napoleon. Kongen selv, der havde en overordentlig vindende Personlighed, undlod heller ikke, naar han under sine Ophold ved Badestederne traf sammen med norske Kjøbmænd, at bearbejde dem for disse Planer, der skulle have foresvævet ham allerede fra hans Barndom af. Om Vinteren 1782–83 kom en Tydsker, Grev Schmettow, der senere spillede en Slags Rolle ved Begivenhederne i 1814, til Stockholm med sin Familie for at bo der i nogen Tid. Denne var paa den Tid Oberst og kommanderede som saadan det andet throndhjemske Infanteriregiment; da han tillige var en meget rig Mand, og, som det hed sig, skulde være i Unaade ved det danske Hof, gjorde Kongen alt Muligt for at vinde ham for sig og derved paavirke Stemningen i Norge. Der sparedes følgelig ikke paa Æresbevisninger. Hvorvidt Rygtet om Schmettows Forhold til det danske Hof medførte Sandhed, eller om det blot var udspredt, for at Schmettow kunde spionere saa meget tryggere, blev ikke ganske oplyst. Dog skal det være aldeles sikkert, at Kongen og han havde en lang Samtale under fire Øine, og at Kongen efter denne nøje undersøgte Muligheden af et Felttog i Norge.
Gustav kom aldrig til at virkeliggjøre sin store og ofte overvejede Plan om at erobre eller paa anden Maade vinde Norge, skjønt Rygtet ofte havde travlt dermed. Man var nemlig i Norge ganske vel bekjendt med hans Hensigt, og som en Følge deraf kunde der fortælles og troes de vidunderligste Ting. Saaledes gik der to Aar efter Schmettows Ophold i Stockholm det Rygte, at Kongen af Sverige skulde have forsøgt at komme ind paa Frederiksten og Akershus Fæstninger under Navn af en fransk Greve, men at han var bleven gjenkjendt og nægtet Adgang. I 1787 ansattes for første Gang en svensk Konsul i Norge, ved Navn J. C. Martineau, der uden Tvivl ogsaa var betroet politiske Hverv. Øieblikket var forsaavidt heldig valgt,
