vigtig Rolle ved de Underhandlinger, hvori flere af Europas Stater vare indviklede lige fra Rusland til Spanien; men det var ikke vore egne Bedrifter, vi skyldte dette. Denne Gang var det maaske ikke saa langt fra, at de europæiske Forviklinger skulde have øvet en overordentlig Indflydelse paa vor Skjæbne; men Planen blev atter gjort til Intet ved Omstændigheder, hvorover vi ikke raadede. Andre Forhold gjorde, at den ikke paa lang Tid blev gjenoptagen, idet Sverige fra nu af paa en enkelt Afbrydelse nær i over femti Aar mest ofrede sig for Udviklingen af sine Næringsveje og sine indre Partistridigheder, der tilsidst bragte Riget nær sin Opløsning. Men i denne Tid kom en anden Plan paa Bane, nemlig at forene de tre nordiske Riger ved at vælge den danske og norske Kronprins Frederik til svensk Thronfølger, da der i 1743 skulde holdes Valg paa en saadan. I selve Sverige fik Prins Frederik varm Tilslutning hos Dalekarlene, der endog marscherede ind til Stockholm for at drive hans Antagelse igjennem. Men atter blandede Udenforstaaende sig ind og forstyrrede det Hele; det var Ruslands Skyld, at denne gunstige Leilighed til at forene Sverige med de to andre nordiske Riger gik ubenyttet hen. Hvad Karl den Tolvte havde stræbt at forebygge, var nu indtruffet, idet Rusland øvede den største Indflydelse i Norden. At forhindre dettes Forening var netop i højeste Grad af Vigtighed for vor østlige Nabo.
Det var først, da Gustav den Tredie havde besteget den svenske Throne og gjennemført Statsforandringen i 1772, at der paany blev Tale om Forsøg paa at bringe Norge til at slutte sig til Sverige. Flere af hans nærmeste Omgivelser, som Armfelt og Toll, bleve tilligemed Folk af lavere Rang, som Eventyreren Ingmann eller Manderfelt, oftere anvendte til at undersøge Stemningen i Norge, for ikke at tale om Fremmede, som Englænderen Sir Sidney Smith, der senere blev saa navnkundig ved sit Forsvar af
