findes i det hele Land, maaske allermest for Landdistrikterne. Endnu er det i ethvert Fald fortidligt at benytte dem til dette Brug for 1870, da kun faa af dem hidtil ere tilgjængelige for en saa sen Tid. At Landets Velstand er forøget, er imidlertid øjensynligt; det viste sig bl. A. ved den Lethed, hvormed der i Tønsberg oprettedes en Privatbank med en betydelig Grundkapital og med Udsigter til at give gode Renter. At der ved en enkelt Lejlighed, som f. Ex. ved de to store Ildebrande, der i Maj hjemsøgte Drammen, kan gjøres et Skaar i Velstanden, som maaske allermest rammer dem, der mindst taale det, er uundgaaeligt; men Sligt er dog forbigaaende og forsvindende i Sammenligning med det hele Land.
Efter 16 Aars uafbrudte Arbejde fuldendtes endelig i 1870 Norges Telegrafnet ved Aabningen af Stationer i Finmarkens tre Byer, for hvem dette i høj Grad er en Velfærdssag. Herom vidnede ogsaa den almindelige Glæde, hvormed Telegrafen modtoges paa disse fjerne Steder, hvis Rigdomskilder først nu rigtig ville kunne tilgodegjøres. For Fremtiden staar der af Telegrafarbejder kun mindre Anlæg tilbage, som paa enkelte Steder skulle fuldstændiggjøre de nuværende Hovedlinjer. Hvad Jernbanerne angaar, da har Arbejdet ved disse i det sidste Aar været indskrænket til de mindre Anlæg, som bevilgedes under forrige Storthing. I Throndhjems Stift er der ogsaa vaagnet stærk Interesse for en Jernbaneforbindelse med den botniske Bugt, som fremdeles er i Stigende.
De her meddelte Oplysninger kunne, saa tarvelige de end ere, dog give en nogenlunde tilstrækkelig Forestilling om Norges materielle Forhold i 1870, og vise, at Tilstanden nu i flere Henseender er begyndt at forbedres. Navnlig gjælder da dette om vore Landdistrikter hvis Indbyggere nu kunne have Haab om at befries fra det Tryk, hvorimod de længe have havt at kjæmpe, og som sikkert
