Forleden Dag, jeg skrev her i Folkevennen om Nordlandsbaaden[1] og med adskillig Flid udviklede min Mening om dens og de andre norske Baades Herkomst, ønskede jeg, at der kunde findes frem en Baad fra Fridthjofs Dage – den vilde jo vise os en Prøve paa Fortidens Baad-Skik, hvorfra jo Nutidens upaatvivlelig nedstammer.
Det var dog mere at ønske end at haabe, som man siger. Men faa Uger efter kom Engelhardt’s Bog om Nydam Mosefund.
Efter denne Bogs ypperlige Tegninger kan jeg nu – rigtignok kun paa Folkevennens tarvelige Maade – vise mine Læsere en Baad, som formedelst sin Ælde vel er den mærkværdigste paa hele Jorden, og som for os Norske har den store Interesse, at den viser os lidt af Baadskikken i et af de nordiske Farvande paa en Tid, som allerede Fridthjof i sine Dage maatte se op til som en graa Oldtid.
Jeg mener virkelig, at Synet af den Baad skulde interessere – ikke alene de faa iblandt os, som studere Historie og Oldsager, men enhver Baadebygger og Fisker og Sømand langs Norges Kyst.
Alle Læsere kjende til Fund af Oldsager i de Gamles Gravhauge. Men i de sidste Aar har man i Danmark opdaget en ny Klasse af lignende Fund, nemlig paa Bunden af dybe Moser eller Torvmyrer, hvor der – i en høist gaadefuld Anledning eller Hensigt – er henlagt
- ↑ Jeg faar gribe denne Anledning til at gjøre opmærksom paa en Feil ved den Tegning Fig. 2, som staar paa Side 196: efter som Bordene ere tegnede, skulde man ikke tro, at Baaden har saa skarpe og ret opstaaende Stavner.
