Stenalderen, og her havde jeg jo noget Lignende for mig, nemlig Affalds-Dynger fra Ildhusene i en fjern Fortid.
Vistnok vidste ingen Bonde at sige, at man mellem Stenene havde fundet saadanne andre Sager, som jo pleie at blive udkastede fra et Ildhus eller Kjøkken, saasom Kul og Aske, Kjødben, Potteskaar, Brudstykker af Redskaber. Men selv fandt jeg baade Kul og et stort Ben i en Brygge-Stens Hob, som var brugt til at kjøre Veifyld af, og som derfor var gravet i, saa der stod frem som en Væg af over Mands Høide her saa jeg Kul i smaa Lag fast overalt, og Benet, som var over et Kvarter langt, stak frem mellem Stenene dybt under Dyngens nuværende græsbevoxede Overflade.
Alt dette mindedes jeg om igaar (den 27de Juli 1865), jeg besøgte den skjønne og anseelige Gaard Huseby i Stange, gammel Kongsgaard. Nils Huseby, en af de forstandigste Bondemænd og over 80 Aar gammel, kjendte og stadfæstede hin Forklaring, den han havde hørt som et Sagn fra de Gamle, og hans Sønner fulgte mig omkring paa Gaardspladsen og viste mig selve Brygge-Stenen, paa et Sted, hvor der var gravet[1], og de pegede paa en Strækning af 8 til 10 Maal, som var eller havde været bedækket med et Lag, der paa sine Steder var tre – paa fjerde Alen dybt.
Vi fortabte os i Gisninger om, hvad Tidsalder disse Brygge-Sten vel skrev sig fra, og hvor lang Tid der vel maatte til, for at en saa uhyre Mængde Sten kunde være bleven brugt.
Med Hensyn til det første Spørgsmaal vilde det være af Interesse, om der kunde findes Levninger af Red-
- ↑ Ved dette fornyede Eftersyn lagde jeg Mærke til, at mange af de skarpkantede Smaa-Stene vare afrundede og glatte paa den ene Side og ujevne for Resten, ganske som de maatte være, naar de skulde være Brudstykker af itu-sprukne Rullestene.
