end en muligt forhaandenværende fuldstændig Mangel paa Evne til at afse nogetsomhelst Arbeide eller Udlæg. Sagen er forøvrigt i sig selv af af mindre Betydenhed end de under foregaaende Litr. omhandlede Forholde.
e) At Adgangen til Vanding af Ager eller Eng er ufuldstændigen benyttet. Vandingen kræver dog baade Arbeide og Kyndighed samt tildeels ikke ubetydelig Kapital; men den kan da under heldige Omstændigheder give særdeles lønnende Resultater (t. Ex. 5 à 6 Tdr. Byg pr. □ Maal). – Det Agerbrug, hvori alle (eller tilnærmelsesvis alle) erkjendte Forbedringer ere gjennemførte, siges at være „intensivt“ eller rationelt. Det giver baade et større, bedre og sikrere Udbytte end vore almindelige tarvelige Brugsmaader. Allerede ved Betragtningen af Brutto-Udbyttet viser Forskjellen sig særdeles stor. Saaledes kan t. Ex. den gjennemsnitlige Avling pr. d. Maal almindeligt Jordsmon alene efter forskjellige Brugsmaader antages at variere mellem 212 og 112 Td. Korn (eller endog noget mindre) 20 Tdr. og 10 Tdr. Potetes 3 Sk℔ og 1 Sk℔ Hø o. s. v. Og naar det betænkes, at Driftsomkostningerne ved de forskjellige Brugsmaader omtrentligen ere lige store, vil det indsees, at Forskjellen i Netto-Udbyttte kan være overordentlig stor, ja at det intensive Jordbrug maaske kan give godt Udbytte, hvor de daarligere Brugsmaader medføre ligefremme Tab. Derimod er det vist, at Istandbringelse af et intensivt Jordbrug kræver større Udlæg, Savn eller Arbeide end de tarvelige Brugsmaader, der saa at sige leve fra Haanden og i Munden. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at man begynder paa Overgangen til en bedre Brugsmaade strax efter en eller flere gode Aargange, da Evnerne gjerne ere nogenlunde taalige.
(Fortsættes.)
