at faa sat Ild paa Husene (og det meget forkullede Træ tyder paa, at det nok har hændt tidt), saa kan man vide, at Beboerne ikke altid fik redde med sig sine Sager; men derved skede det, at mange fint forarbeidede Sten-Øxer o. s. v. sank til Bunds og forsvandt mellem det andet Affald, tabtes for Eierne, men bevaredes for os.
Hytterne maa have været klinte med Ler indvendig. Ved Ildebranden blev det til brændt Ler, og Stykker af det have holdt sig i Vandet indtil denne Dag. Nogle af disse Stykker ere krumme, og deraf har man troet at kunne slutte sig til, at der hist og her i Hus-Klyngen har været runde Huse, med krumme Vægge. Dette er erindret paa den vedføiede Tegning, som viser os en Pælebolig i fuld Stand, – at sige saaledes, som en af de Forfattere, der have studeret Sagen bedst, har forestillet sig det.
Paa et Sted har man fundet ikke alene færdigt tilslagne Redskaber af Flint, men ogsaa en stor Mængde af de smaa Splinter, som fremkommer under Slagene. Her har altsaa boet en Fabrikant. Men Nutidens Geologer oplyse, at den raa Flint ikke kan være funden i Landet selv, men sandsynligvis maa være hentet fra det sydlige Frankrig. Der har altsaa været Handel i hine fjerne Tider.
En Sveitser-Professor har taget for sig Benene fra flere af disse Tomter og undersøgt, af hvad Dyr de have været. Han regner op, hvad han har fundet: 9 Arter af Fiske, 18 Sorter Fugle og ikke mindre end 24 Slag af vilde Pattedyr. Blandt disse var Bison-Oxen, som nu ikke mere findes i Europa uden i enkelte Skovstrækninger i Lithauen, hvor den fredes, samt Kjæmpe- eller Ur-Oxen, som nu ikke mere er til i vild Tilstand ikke nogetsteds paa Jorden. Man skjønner, at det har været Folk, som have drevet paa Jagt, og foruden den megen anden Lighed med de fundne Sager i de danske Kjøkkenmøddin-
