Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1864.djvu/89

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
85


Stemning, Affalds-Dungerne give os en Forestilling om deres Hverdagsliv.

Der er naturligvis meget endnu, som man kunde ønske at faa oplyst, og der er ikke Tvivl om, at Fremtiden skal lære os mere og mere. Forskningen er ialfald fremdeles fyrig i Danmark; et af Tegnene derpaa er den videnskabelige Strid, som i denne Tid føres mellem Worsaae og Steenstrup netop angaaende Kjøkkenmnøddingernes Sten-Redskaber: disse ere mindre fuldkomment arbeidede end de, som findes i Gravkammerne, og dette forklarer Steenstrup saaledes, at man valgte de bedste og fineste Sager for at give de Døde med til den anden Verden, medens det var Hverdags-Sager, man lagde efter sig blandt Kjøkken-Affaldet, hvorimod Worsaae mener, at de Folk, efter hvis Maaltider der findes slige Levninger, stode paa et saa yderligt lavt Trin af Kultur eller havde saa liden Skjønsomhed og Evne, at de havde ikke bedre Redskaber, men at Sten-Alderens Tidsrum var langt, og at der foregik en saadan Udvikling i Velmagt og Kunstfærdighed, at der omsider kunde bygges anseelige Gravkammere og forfærdiges saadanne smukke Sten-Redskaber, som der findes i dem.

Det gjælder vel om at finde Tegn og Mærker, hvoraf det med Vished kan sluttes, om Sten-Alderens Folk her i Danmark enten fra Begyndelsen af kjendte eller dog i Tidens Løb kom efter Jordbrugets Haandteringer og Kunster og da lidt efter lidt sluttede med det raaere Jagtliv og mere og mere gik over til at være et Folk af Hyrder og Agerdyrkere.

Nu til Sveits!

For netop 10 Aar siden, i Vinteren mellem 1853 og og 1854, traf der til at være en usædvanlig lav Vandstand i Elve og Indsøer i Sveits, og Indbyggerne i en liden By ved Züricher-Søen tog sig for at benytte den gode Leilighed til at fylde paa et lavt Jordsmon ved Hjælp af