sesmaade, det er en Bestyrelses-Sag, og for at forklare tilfulde den Forskjel mellem de to Byer, som hine Tal viste ’s, maatte man ikke alene holde sig til Bestyrelsens Foretagender, men ogsaa opsøge de indvirkende Aarsager, som monne ligge i selve Befolkningernes Tilstand, i Næringsveiene, i Sæderne, i Leve-Skikkene m. m. Og det skulde været yderst interessant, om de, som have samlet sammen hine Tabel-Opgaver, tillige havde været betænkte paa at tilveiebringe saadanne forklarende Oplysninger; Tallene skulle da ikke staaet saa nøgne og tørre som nu, og de vilde blevet anderledes belærende; vi skulde da ved Betragtningen af Fattigvæsnets vidtløftige Husholdning tillige faaet gjøre et Indblik i selve Folkets inderste Livs-Forholde.
Ialfald tænker jeg mig, at om Bergens Fattigbestyrelse havde havt Opfordring til at gjøre saaledes fuldstændigt og alsidigt Rede for Fattigvæsnets Stilling i Byen, saa skulde den sikkerlig have kommet til at omtale med Ros den anseelige „Arbeiderforening,“ som nu i en Række af Aar har været et enestaaende Mønster for andre Byers Almue; thi med dens indbyrdes Hjælp i visse Tilfælde, og med den Støtte for Selvagtelse og for alle borgerlige Dyder, som ligger i dens Samfundsaand, har den sikkerlig ikke bidraget saa lidet til at holde de ubemidlede Klasser i en saavidt selvhjulpen Stilling, at de ikke mere end skeet er have behøvet at ty til det offentlige Fattigvæsens Hjælp.[1]
- ↑ Lidt om denne Forening kan læses nedenfor, i Stykket: For Arbeidsklassen.
