Fornøielse. Vel havde hun seet sin Mand tidligere; thi hun var netop den fordums Tjenestepige, som kunde fortælle om hint Komedie-Spil, men som ikke havde havt Raad til at kjøbe Billet; men ved den Leilighed havde hun dog neppe talt med ham. Da de nu mødtes igjen og bleve kjendte, var hun 27 og han 33 Aar.
Lars havde som sagt sit næstældste Barn med sig, da han kom til hint Udsalgs-Hus, og det har Ægteparret naturligvis beholdt. Siden have de, som allerede fortalt, faaet et Barn sammen, og derhos have de maattet tage til sig et til af Lars’s Børn, et af de to Børn, som Anne Marie fremdeles streifede om med. Moderen kom selv og forlangte det, og Lars’s Kone skal have været den, som først gik ind paa, at saa maatte ske. Det var den lille Pige, som jeg allerede har omtalt, som laa i Sengen hos Stedmoderen.
Men, at hin sortøiede Moder vilde levere sit Barn fra sig? Saadanne pleie jo være saa overmaade nidkjære Mødre? Men det gik da heller ikke af uden Strid. Allerede Dagen efter at hun havde overgivet sit Barn til Stedmoderen, tidlig om Morgenen næste Dag, før Folk vare oppe, kom hun tilbage, og tumlede og snakkede, som om hun skulde være fuld eller gal, hun kunde næsten ikke styre sig, saa ivrig var hun, og det nyttede ikke at sige hende imod, men hun fik sit Barn tilbage og gik med det. Men 14 Dage efter kom hun dog igjen med det, og siden bar det været hos Faderen og Stedmoderen. Men denne viste mig et Kjoletøi, som Moderen nys før Jul nu sidst havde været her med til den Lille, og hun har oftere besøgt Huset og seet til sine to Børn, og altid har hun havt By-Godt med til dem og stundom endogsaa betænkt Stedmoderen med Foræringer. „Men er hun ikke iversyg og forbittret paa dig?“ spurgte jeg Konen. Svaret var, at det rigtignok havde seet ud, som at Anne Marie havde villet
