og 1863 forulykkedes 8 Skøiter under Lodseri, og 25
Lodse og Lodsdrenge fandt derved sin Grav i Bølgerne.
En ærefuld Død – under Forpost-Tjenesten for vort Norges Sømands-Bedrift!
Jeg var noget traa til at gaa med, da den blev stiftet, for nogle Dage siden; thi jeg mente, at Sagens Vigtighed og Sandhed skulde være saa talende og seirrig, at en særskilt Forening til dens Befordring ikke skulde være nødvendig. Men da et stort Tal af mine Venner holdt for, at den dog kunde blive et nyttigt Middel, saa gav jeg mig, og nu vil jeg gjerne deltage i deres Bestræbelser og dele deres Forhaabninger.
Det er af mine Folk, de Mænd, som i den trykte Indbydelse til denne Forening have udtalt, at hvad det gjælder om for os, det er at befæste og yderligere udvikle den Union, som lykkeligvis allerede bestaar mellem Norge og Sverige, og derhos at faa istand en politisk Forbindelse med det tredie skandinaviske Land, Danmark.
Saadan politisk Forbindelse, at naar Fienden forgriber sig paa en Del af Danmark, saa skal det være for os, som om han havde trængt ind i Throndhjem.
Den Tanke har jeg nok gaaet med længe; men den har taget fast i Bunden nu, saa Skibet ligger for Anker og driver ikke.
Nu, siger jeg. Jeg mener: i disse Uger, siden Kanonerne begyndte ved Dannevirke.
Lad komme, hvad komme vil – kun at vi holde
