Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1864.djvu/44

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
40

Pigen. Frugten af denne Forbindelse er et Pigebarn, som fik Moderens Navn Anne Marie, og som nu er vel 12 Aar og allerede i nogle Aar har havt Moderens forrige Plads paa Toftes Gave; hun er Moderens udtrykte Billede.

Denne Moder selv, Anne Marie, skiltes tidlig fra sin Gamle og vandrede atter med Forældrene. Disse ere hverken mere eller mindre end gamle Christian Hesteskjærer og Loa eller Lovise Glad – Folk, som jeg aldrig glemmer, saasom han blev den første Fant, jeg lærte Rommanì af, da han i over 50 Aars Alder sad paa keve her i Christiania for at lære Catechismus og forberedes til at blive døbt, – Folk, som have vakt Opsigt viden om, saasom hun med hendes mærkelige Kløgt og løbende Tunge er Gjenstand for Skildringen i Meltzers Politi-Notitser eller „Smaabilleder af Folkelivet,“ i et Stykke, som har til Overskrift „Et Fante-Par,“ og som er blevet optrykt i Stenstrups Danske Maanedsskrift. Om et besværligt, men (som det hidtil maa kaldes) mislykket Forsøg paa at bringe denne Familie til Stilstand i Elverum, kan læses i min Aarsberetning om Fantefolket af 1859, Side 126.

Er der Fanter i Norge, som stamme fra virkelige Tatere eller Sigenere, og som tale Rommanì og kjende Fantelivets Hemmeligheder, saa er det dem.

Disse Folk kom engang vandrende og havde med sig Datteren Anne Marie og den omtalte lille Datterdatter af samme Navn – saa traf de Lars, ham, som lukkede op for mig hin Morgenstund.

Denne Lars er Søn af Ragnild, og hun var Datter af Nordfar-Maren, som døde paa keve i Throndhjem. Ragnild er, endnu en rask ferm Kvinde. Hun er Moder til 7 Børn, og hun har havt mange Mænd, men hun blev ikke gift før med den sidste, som var den sjette af de Mænd, ved hvilke hun er bleven Moder til de 7 Børn.