Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1864.djvu/41

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
37


en gammel Enke 6 Voger Mel og 3 Spdr.
en gammel og halvtosset Pige 5
en gammel og svag Enke 4
en Do. Do. 4
en gammel og blind Enke 16
et Pigebarn 10 Aar gammel 10

Og paa Pigebarnet nær vare alle saa skrøbelige, at de ikke alene ikke kunde forsørge, men ikke engang pleie sig selv. Alligevel fik de for den ringe Godtgjørelse Ophold i Husene med fuld Forsøgelse.

Og som hos Finner, saaledes er der ogsaa hos Nordmænd og Kvæner en stor Mængde Fosterbørn, hvis Forsørgelse vilde koste Fattigvæsnet mange Penge, om der blev krævet Betaling. Naar der betales, er det oftest 10 Spd.

„Disse Kjendsgjerninger, saa fortsættes der i Brevet, fremstille nu i det Hele et vakkert Træk hos Befolkningen her; men naar jeg fuldt ud skal sige min Mening, saa maa jeg lægge til, at den Mangel paa hjælpende Hænder i den daglige Drift, som her stadig kan siges at være tilstede i Landdistrikterne gjør enhver endog nok saa liden Haandrækning velkommen og opfordrer til al mulig Velvillie for at kunne skaffe sig den. Her maa jeg og tilføie, at denne Mangel paa Folkehjælp ikke saa sjelden er Skyld i, at mindre veltænkende Personer „lægge sig i Lok“ med fremvoxne Fosterbørn og Tjenere for at faa dem fra sine Husbondsfolk.“

Denne sidste Tilføielse lader os se, at her er altsaa lidt af Ondt og Godt om hinanden, her ogsaa. Men det Gode (og det er netop det, som Ægteparret Hans og Elen har viist et saa vakkert Exempel paa) forsvinder dog ikke derved.