Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1864.djvu/38

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
34


mændenes Pligt bliver det da ogsaa, paa den anden Side, ret at benytte de Midler, der bydes dem til at erhverve sig Kundskaber, saa at de derved kunde vorde rigtig duelige Sømænd, og ved denne Duelighed ei blot kunne bane sig selv en Vei, men ogsaa gjøre deres Fædrelands Sømandsstand end mere agtet og anseet.





Om Fattigpleien i Landet.
Fortsættelse fra forrige Aargang Side 571.[1]
Ved Eilert Sundt.

I. Fosterbørn.

Under min Reise op igjennem Nordlandene og Finmarken i afvigte Sommer mødte saa meget, som for mig var nyt eller fremmed, og som det var min Underholdning at se og høre om. Og der var ret adskilligt af dette Nye, som var glædeligt tillige. Her tænker jeg paa dette Træk, at der Nord ere Folk saa besynderlig redebonne til at antage sig forældreløse og ellers fattige Børn og fostre dem op som sine egne, altsaa uden Tanke om anden Fosterløn end den Hygge og Nytte, Børnene kunne gjøre i Huset, for det Første til Konfirmationen er over, og

  1. Ved Talen om Lægdshuset i Strinden i forrige Aargang heder det paa Side 595, at til Gaarden hører der 120 Maal udyrket Jord. Her er Trykfeil. Det skal være 120 Maal dyrket og 220 Maal udyrket.