Af baade No. 2 og No. 3 har jeg ladet afbilde to
Exemplarer, a og b, et med bare Jernet og et med Skaft
tillige.
Jernene, de blotte Jern uden Skaft, ere fundne i Gravhauge fra Hedenskabets Tider. Det er jo bekjendt, at man gjerne gav de Afdøde Kostbarheder eller gode Ting med i Graven, og det afbildede Skjøve-Jern, som er fundet i en Grav paa Sjaastad i Lier, nær Drammen, laa sammen med en Ljaa, en Sigd, to Kniysblade, et Ard-Jern (til en Ard eller Al, et Slags Plov), en Sax, en Stegepande, samt en Del Vaaben. Det afbildede Skavl-Jern er fra en Grav paa Aamdal i Laurdal i Thelemarken; det laa sammen med et Skjøve-Jern, fremdeles med en Hammer og Tang, en Sax, en Sigd, nogle Knivsblade, endelig en Del Sadeltøi og Vaaben.
Universitetet eier ialt 5 Exemplarer af disse Skave-Jern fra Hedenold, nemlig foruden de nævnte to Skjøve-Jern endnu et fra Gran paa Hadeland og foruden det nævnte Skavl-Jern et fra Faaberg i Gudbrandsdalen. – Og fremdeles havde Bestyreren af Universitetets Samling den Godhed at oplyse mig om, at Bergens Museum eier et gravfundet Jern af Formen No. 3, fra Voss i Bergens Stift. Brugen har altsaa været meget almindelig. Alle disse gamle Jern ere uden Skaft; dette har naturligvis været af Træ, og er hensmuldret. Nu vare vore Oldforskere længe i Uvidenhed om, hvad dette var for Redskaber. Det saa man nok, at det var Jern med Egg; men hvordan Skaftet havde seet ud, og hvad Brug Redskaberne havde tjent til, det vidste man ikke.
Men temmelig nylig (jeg tror i 1863) er dette blevet opklaret derved at en tænksom Bondemand fra Hol i Hallingdalen (Sander Thomasson Raaen er hans Navn) har bragt til Universitetet de to afbildede Redskaber med Skaft, No. 2, b og 3, b. Det var forliggende Sager og
