i Grindene, kunne ofte Haandsagskjærerne ved at knibe lidt ind paa Tykkelsen skaffe Skarpkant, hvor Vandsagen leverer Vandkant, og herved vinde de for dette Bord en Forøgelse i Værdi af 30 til 40 Procent. Saadan Forringelse af Tykkelsen er knap synlig; den falder vistnok ikke i Kjøberens Interesse; men Eieren og Haandsagskjærerne staa sig derpaa.[1]
Af hosstaaende Figur vil det fremgaa, at det heller
ikke er ligegyldigt, hvorledes Stokken fra først af „slaaes
op“. Firkanten c d giver 4 Planker og
1 Bord, medens a b kun giver 3 Planker
og 2 Bord. Paa Vandsagen har
man ikke Tid og Anledning til at studere
hver enkelt Stok; dette ligger imidlertid
i Haandsagskjærernes Interesse.
Men det er især, naar Tømmeret ikke er retvoxet, at
de sidste kunne bringe ganske Andet ud af det end Vandsagene.
Har f. Ex. en Stok en „Krymde“ af 3 Tommer,
vil Vandsagen af denne Stok kun skjære een reel Planke,
medens Haandsagskjærerne bringer den ud i 2 Planker og
1 Bord. Ved en saakaldt Loddebugt skjære de nemlig
Planker og Bord med en lille Bøining eller Krumning,
hvilken senere, naar Lasten kommer i Stabel og under
Presning, udrettes og forsvinder. Hermed bære de sig
saaledes ad:
- ↑ At Haandsagskjæreren har Fordel af at faa ud af Stokken saa meget som muligt, det vil man forstaa, naar jeg til det før Anførte, at han arbeider paa Forsagd, endnu føler dette, at han faar sin Betaling ikke efter Mængden af de opskaarne Stokke, men netop efter hvad der er bragt ud af dem, efter Tylvten af Planker og Bord.
Udg.s Anm.
