hinanden. Nu vendes Stokken omkring, saa disse saaledes
fundne Punkter vende opad, og ved Kulsnoren afslaaes
Længdesnittene ogsaa paa denne Side af Stokken. Derefter
bringes Stokken op paa Sagbukkene, Stokenden afsages
og Stokken indrettes saaledes ved Hjælp af Lodsnoren,
at Punktet a og det forhen lodret under dette
afsatte Punkt g komme til at ligge i Lodlinien, hvorefter
Baghunene m og n (m´ og n´ i Tversfnittet) afsages.
Naar nu Stokken dreies 1 Vending, saa at den kommer
Stokken seet ovenfra.[1]
til at hvile paa Fladen h b´, kan Haandsagskjærerne inddele
den og opslaa Snittene. I den ovenstaaende Tegning faar
han saaledes ud: 3 Maals-Planker, 1 Maals-Bord af
114tom og et Bord med Vandkant, ligesom et saadant Bord
ogsaa sandsynligvis kan udbringes af Baghunen o´.
Ved Maals Planker og Bord forstaaes renskaaren og skarpkantet Last; Undermaals kaldes den, naar Vandkant forefindes.
Af det Foregaaende vil det forhaabentlig fremgaa, at Haandsagskjærerne, der inddele og slaa op hver eneste Stok, kunne bringe mere ud af et Parti Tømmerstokke end Vandsagen, hvor Stokkene sorteres i færre eller flere Partier, der da føres frem til de forskjelligt opsatte Grinder.[2] Foruden at Haandsagen er finere end Sagbladene
- ↑ Det er egentlig kun begge Enderne af Stokken, som her var Rum til at afbilde; derfor den Afbrydelse paa Midten.
Udgiverens Anmærkn.
- ↑ Paa en Vandsag pleier man sætte flere Sagblade sammen saaledes, at de med en Gang skjære Stokken i saa mange Planker eller Bord, som den er tyk til. Dette Sæt af Sagblade kaldes en Grind, og Grinden stilles efter som man vil have Plankerne tykke eller tynde; men for en og samme Grind bliver hver enkelt Stok kun skaaret paa ens Maade.
Udg.s Anm.
