Finner og deres Frænder, de øvrige Finner, – der ogsaa før 1809 stod under Rusland, – vil Russerne, mener han, forsøge at indføre den russiske Bokstavrække (Alfabet) i Finland. Derved vil de lavere Klasser, altsaa den allerstørste Del af Finnerne, være udestængt fra de svenske Bøker eller hele den svenske Boklighed og folkelige Dannelse. Men ved Hjælp af denne nye Bostavrække vil de netop være forberedt til at lære Russisk. Lidt efter lidt vil dette Bokmaal bli først bedre og bedre forstaat af Finnerne og tilsidst af flere og flere endog talt og skrevet. Med russisk Bokmaal, russiske Skrifter og dermed følgende russisk Opdragelse og Dannelse vil, som han tror, ogsaa russisk Lovgivning med Tiden blive taalt og lidt efter lidt vinde Indpas, ligesom Russernes græsk-katolske Religion maaske vil komme til at fortrænge Finlands nuværende protestantiske. Istedenfor at den svenske Folkeejendommelighed hidtil var mægtigere i Finland end den finske, vil saaledes efterhaanden den russiske, – ikke den finske efter hans Mening, – faa Overhaand, og Finnerne vil da gaa Glip af den Selvstændighed, som deres nærværende Folkeligheds-Stræv gaar ud paa. „Thi det er vel at mærke, at den hel- eller halv-barbariske finlandske Nationalitet vilde udvikle en langt mindre Modstandskraft (mod Russernes Arbejde paa at gjøre Finnerne til Russere) „end den svenske, der var i fuld Besiddelse af den Magt, Civilisationen „(Dannelsen)“ ene giver, og paa det saa at sige ubeskrevne Blad, som en fra alle fremmede Elementer“ (d. e. fra europæisk og navnlig fra svensk-europæisk Dannelse) „renset Finlandskhed vilde fremvise, kunde russisk Statskunst efter Behag skrive sine underlige Tegn.“
Om Finnernes Stræv kommer til at faa den uheldige Vending, som vor Forfatter spaar dem, vedkommer os ikke videre her. Hans Tankegang er gjengiven her, alene for at Læseren kan faa fat paa et Par Sandheder, der
