Åbo i Finland, at han for et Par Menneskealdere siden søgte at kalde til Live en finlandsk Folkeaand eller vække den, forsaavidt den alt var der. I dette Øjemed skal han have grundlagt den første Tidning i Finland. Ved Hjælp af denne arbejdede han paa at lære Finnerne, at de havde i sig de vigtigste Vilkaar for at kunne være et eget Folk, udgjøre en egen Folkepersonlighed. Selv granskede han i alle sine Dage, til Bedste for denne Folkepersonlighed, Finnernes Tungemaal, Sagn og Historie, samt Landets- Udseende, Natur og Tilstand, og skrev derom Bøger af stort Værd. Ligesaa modarbejdede han den lærde Lagsaand ved Landets Højskole og gav dennes Virksomhed en Retning, der var mere gagnlig for Folkelivet. Videre hjalp han frem fædrelandske Skalder. Fremdeles grundede han Foreninger til Lettelse af Samfærdselen og til Ophjælp af Næringsvejene. Det var nemlig hans Overbevisning, at den Menneskekreds, der skal kunne udgjøre en Folkepersonlighed med tilstrækkelig Levedygtighed, Evne til Selvforsvar og overhoved til legemlig og aandelig Selvhjulpenhed og Trivsel, maa have en vis Grad af Velstand, og at et Folk af barkebrødædende Husmænd, potetnærede Bønder, tiggefærdige Præster o. s. v., paa det deraf følgende lave Standpunkt med Hensyn baade til Dannelse, Dygtighed og Dyd, ikke er nogen ønskelig Udvidelse af Folkesamfundenes eller Staternes Tal. Kanske han ogsaa var ræd for, at Stormagterne eller det europæiske Folke- og Fyrste-Raad ikke vilde være Jordemoder for en saadan Skrælling af en Folkepersonlighed, naar dens Fødselstime engang maatte være kommen, eller at det endog vilde tage Livet af den Nyfødde, ligesom vore Fædre undertiden gjorde med de nyfødde Barn, de ikke fandt lydefri eller naturkraftige nok, og som de derfor trodde vilde komme til selv at føre et glædeløst Liv og bli en Ynk og en Byrde for Andre.
