Anliggender og at Kongen ikke skulde være anderledes indskrænket i sin Suverænitet over de tyske Hertugdømmer, eller at der skulde rettes yderligere Fordringer til ham som Forbundsmedlem, end der forbundsretlig kunde ske ligeoverfor alle Forbundets Medlemmer. Danmark har holdt sine Løfter, men Tyskland brudt sine.
Ved Siden af disse Forhandlinger med de tyske Magter var der tillige plejet Underhandlinger om Tronfølgen. Naar Kong Fredrik den Syvende og hans gamle Farbroder Arveprins Ferdinand som man kunde forudse, engang afgik ved Døden uden Børn, var hans Faster, som var gift med en Prinsesse af Hessen, og hendes Børn nærmeste Arvinger til den Del af Monarkiet, hvor det ansaaes for sikkert, at Kongelovens Arvefølge gjaldt. Allerede den 2den August 1850 afgav England, Frankrig, Rusland og Sverige-Norge i London en Erklæring, som siden blev tiltraad af Østerrig, til Gunst for Opretholdelsen af Monarkiets Helhed, og den 5te Juni 1851 afstod den russiske Kejser sine mulige Fordringer paa endel af Holstein til Prins Kristian af Glücksburg, der var af den yngre sønderborgske Linje og altsaa af den oldenburgske Mandsstamme og derhos paa Mødrenesiden nedstammede fra Kong Fredrik den Femte, og til hans Sønner i Egteskabet med Prinssesse Lovise af Hessen, der ligesom sin Mand havde Fredrik den Femte til Oldefader og efter sin Moders og sine ældre Søskendes Afkald var den nærmeste Arving efter Kongeloven, og som nu overførte sine Rettigheder paa sin Mand og sine Sønner med ham. Denne Ordning blev stadfestet ved en Traktat i London af 8de Maj 1852, som blev underskrevet af Sverig-Norge og alle Stormagter, ogsaa Østerrig og Preussen. Disse havde vel under Forhandlingerne om Helstatens Rømning gjort sin Villighed til at gaa ind paa en bindende Anerkjendelse af en ny felles Arvefølge afhængig af, at Danmark gav efter for
