marks hæderlige Krige med Tyskerne i Valdemarernes Tider. Det danske Mindretal i Stænderforsamlingen, som fra Først af bare bestod af nogle Bønder, truede trods den urimelige og for de tyske Stormænd alt for gunstige Valglov med at blive Flertal, og de danske Stændermedlemmer kunde i Dygtighed nu fuldkommen maale sig med de tyske. Kort, det var paa høje Tider for Tyskerne at faa en ny Krig i Gang, om de ikke rent skulde miste sit gamle Overtag i det danske Land.
Vi beder endnu engang Læserne at følge os paa Kaartet. De vil her finde enkelte danske Navne søndenfor Ekernførde ved Siden af de tyske; men skulde Kaartet have været større og paalagt flere Navne, vilde de tyske her have været aldeles overvejende. Nordenfor Ekernførde og Slesvig er Forholdet derimod ganske omvendt. Lægger man Mærke til de her anførte Navne og sammenligner Kaartet med Navnene paa et Kaart først over Danmark og dernæst over de andre nordiske Lande, skal det findes, at de er rent danske og nordiske. Nu veed man, at man hertillands efter den norske Selvstændigheds Gjenfødelse har, og det med Rette, baade klaget over og gjort Nar af de Forvanskninger af vore gode norske Stedsnavne, som ukyndige danske Embedsmænd har indført, – og endnu er der altfor mange Landsmænd, som holde ved den gamle Slendrian. Da man begyndte at rette herpaa, tog man for sig gamle Jordebøger og saa, hvad hvært Sted før havde hedt, og sammenlignede dette med Udtalen. – I Slesvig var det nu endda meget værre end hos os. Man nøjedes ikke med at skrive Hürup for Hyrup, Nübel eller Nübbel for Nybøl, Windebuy for Vindeby, hvor dog de danske Ord endnu kunde kjendes igjen; men man oversatte friskvæk Navnene paa Tysk og det paa en Maade, som viser, at man slet ikke forstod den oprindelige danske Betydning. Forvirringen var saa stor, at Styrelsen fandt
