forskjellig affattede Privilegie-Stadfestelser blev givne af alle de følgende Konger.
Da Ridderskabet saa, at dets offentlige Forbindelse var ugjenkaldelig ophævet, søgte det at bevare Fordelene af den private Forbindelse mellem dets slesvigske og holsteinske Medlemmer. Paa dets Begjæring indrømmede Kongen det (1732) Ret til at bevare sin saakaldte nexus socialis (private Samfundsfellesskab) og de dermed sammenhængende Formoner, saasom Sameje i og Eneret til de adelige Frøkenklostre, en vis gjensidig Hjelp til Kredit paa Kiels Penge-Marked, Ret til at hæve Bropenge, Frihed for Told og Stempletpapir, fri Handel med og Udførsel af Smør o. s. v. Det er i dette adelige Smørbrev, som en dansk Forfatter kalder det, og som havde det udtrykkelige Tillæg, at det alene gjaldt, forsaavidt det ikke var til Hinder for Kongens høje Rettigheder, at Ridderne og deres schleswigholsteinske Tilhængere har villet finde den sidste Forskansning for sin Paastand om en uadskillelig Stat Schleswig-Holstein! Denne rent private ridderskabelige Forbindelse kunde ikke vinde en større retlig Uryggelighed derved at Kongerne siden (1775) tillod Ridderne af sin Midte at velge et fast Forretningsudvalg (den saakaldte bestandige Deputasjon), der havde at varetage disse private felles Anliggender og kunde henvende sig til Kongen med Forestillinger i Anledning af dem. Nexus socialis ansaaes for at staa ganske i Klasse med de mangfoldige andre Privilegier, som Kongerne efter Skik og Brug stadfestede ved sin Tronbestigelse. Kong Fredrik den 6te lod den endog i 1815 bekræfte ved en simpel Kanselliskrivelse (uden kongelig Underskrift), og under de senere Kjevlerier truede han Ridderne med, som han var fuldt berettiget til, ganske at ophæve deres Forbindelse dersom de misbrugte den.
At Danmark i Begyndelsen af dette Aarhundrede mod sin Vilje blev inddraget i den store Napoleons Krige, havde
