mere udviklede sig, bort af sig selv. I 1711 holdtes det sidste af disse Møder, som det antages 150 Aar efterat de var komne i Brug; men dette var bare det andet Møde i Løbet af de sidste 50 Aar, og da blev begge Hertuger enige om ikke mere at holde slige Landdage. Dette sidste Møde havde ogsaa alene været besøgt af Prælater og Ridderskab, saa man ser, at de tilsidst bare blev en Repræsentasjon for visse Standsinteresser. De havde heller ikke haft nogen lovgivende Magt (denne skulde være hos hvært Hertugdømmes Landdag, som dog ogsaa efterhaanden kom af Brug); deres fornemste Hværv var at bevilge Hertugerne Krigsstyr og andre Skatter, og det ikke for hele Hertugdømmerne, da tværtimod hvær Hertug vilkaarlig udskrev Skatter af Bønderne i sine egne Distrikter, men alene for Fellesdistrikterne, hvortil de forsøgte at regne de sønderborgske Hertugers Lodder, hvis Højhedsret ikke ansaaes jevngod med Kongernes og Gottorpernes.
De Privilegier, som Fyrsterne stadfestede ved sin Tronbestigelse, var altsaa og blev endmere i Tidens Løb Standsprivilegier for en enkelt Klasse. Da denne fandt sit Udtryk i den felles (ridderskabelige) Landdag, og da Hertugerne paa Grund af Fellesskab i Delinger og Udstykninger og fordi den tyske Kejsers Overhøjhed mere og mere blev en tom Form ikke fandt synderlig Grund til at gjøre nogen Forskjel mellem Slesvig og Holstein eller altid at nævne hvært Hertugdømme i særskilte Dokumenter, blev Privilegierne som oftest eller indtil Kristian den 5tes Tid stadfestede underett. Men det maa af sig selv springe i Øjnene, at den Bekræftelse paa visse Særrettigheder, som meddeltes de i saadanne Møder, der kun angik visse Deler af Hertugdømmerne, deltagende Personer eller Klasser, ingenlunde kunde begrunde nogen virkelig eller forpligtende
